Forretningsbetingelser


Forretningsbetingelser
De nedenfor anførte forretningsbetingelser er gældende for ethvert forhold mellem Bournonville´s Wild West og dennes kunder.

Kontraktformular
Den brugte kontraktformular må kun bruges af Bournonville´s Wild West Show & Event.

2. Tilbud
Alle tilbud udarbejdet af Bournonville´s Wild West er uforpligtende og gældende i 8 hverdage fra tilbuddets datering.

3. Indgåelse af aftale om arrangement
Ved indgåelse af aftale om et arrangement, udfærdiges en kontrakt indeholdende følgende:

– Navn, adresse, telefonnr., emailadresse samt evt. navn på kontaktperson
– Dato for arrangementets/festen afholdelse
– Tidspunkt for arrangementets begyndelse og slutning
– Location for arrangementet
– Kontraktnummer
– Arrangementspakke (Arrangementets indhold, evt. med henvisning til fremsendt tilbud)
– Bindende deltagerantal samt kuvertpris for efterfølgende deltagere
– Tidspunkt for opstilling og nedtagning
– Evt. bemærkninger
– Samlet pris for arrangementet for bindende deltagerantal
– Oplysninger vedr. betaling, deltagerantal, aflysnings- og kontrakt-returneringsbetingelser
– Dato og underskrifter, eller accept på mail
En underskrevet kontrakt skal altid være Bournonville´s Wild West i hænde senest 8 dage efter fremsendelsen af denne.
Et arrangement er først endeligt gældende og bindende når Bournonville´s Wild West har modtaget kontrakten retur i underskrevet stand fra kunden.
Ved underskrivelse af kontrakt, accepteres samtidig de til enhver tid gældende generelle forretningsbetingelser.

4. Opjustering af deltagerantal
Det er muligt for kunden løbende at opjustere deltagerantallet i takt med tilmeldinger.

Løbende opjusteringer af deltagerantal skal oplyses Bournonville´s Wild West pr. e-mail eller post og betragtes som bindende og tillægges det i kontrakten anførte bindende deltagerantal og kan herefter ikke nedjusteres.

5. Nedjustering af deltagerantal
Det er ikke muligt for kunden at nedjustere deltagerantallet i forhold til det i kontrakten anførte bindende deltagerantal. Det er ej heller muligt for kunden at nedjustere og annullere løbende opjusteringer. MEDMINDRE DER LAVES SÆRAFTALE!
 

6. Endeligt deltagerantal
Endeligt deltagerantal skal være Bournonville´s Wild West i hænde senest 8 hverdage før arrangementets afholdelse.

Endeligt deltagerantal skal oplyses Bournonville´s Wild West pr. e-mail eller post.
Oplysning om endeligt deltagerantal danner grundlag for slutfaktura.
Ved opjustering af endeligt deltagerantal senere end 8 hverdage før arrangementets afholdelse, afregnes kontant på dagen for disse inden arrangementets påbegyndelse.
I særlige tilfælde kan indgås aftale om efterfakturering heraf. 

7. Tilvalg
Det er muligt for kunden løbende at tilføje tilvalgsprodukter til arrangementets indhold udover det i kontrakten anførte. Oplysninger om/bestilling af yderligere tilvalgsprodukter skal være Bournonville´s Wild West i hænde senest 8 hverdage før arrangementets afholdelse.

Ved bestilling af yderligere tilvalgsprodukter senere end 8 hverdage før arrangementets afholdelse, kan Bournonville´s Wild West ikke garantere for levering af det ønskede.
Afregning af tilvalgsprodukter bestilt senere end 8 hverdage før arrangementets afholdelse foretages kontant på dagen for disse inden arrangementets påbegyndelse.
I særlige tilfælde kan indgås aftale om efterfakturering. 

Arrangementets afholdelse
Forberedelse UD AF HUSET MM.:
Opstilling af materiel, effekter og dekoration i forbindelse med et arrangements afholdelse, påbegyndes normalvist dagen før arrangementets afholdelse kl. 12.00.

Nedtagning af materiel, effekter og dekoration i forbindelse med et arrangements afslutning, påbegyndes normalvist dagen efter arrangementets afholdelse kl. 12.00.
Individuelle aftaler herom kan indgås mellem Bournonville´s Wild West Show & Event og kunden.

Strømkrav:
Ved bestilling af strømkrævende materiel, såsom rodeotyr, diskotek o. lign., skal der forefindes strømudtræk i umiddelbar nærhed (max. 10 meter) af placeringen af materiel.

Specifikationer: 3×16 amp. 380 volt med jord og nul (CE stik)
Dog skal der i alle tilfælde være tilgang til 220 volt strømstik i umiddelbar nærhed, ved opstilling, afvikling og nedtagning.

Tilkørselsforhold:
Kunden skal oplyse Bournonville´s Wild West Show & Event om tilkørselsforhold til lokationen.


Oplysninger om lokation:
Kunden skal ved kontraktens indgåelse oplyse Bournonville´s Wild West Show & Event om lokationens beskaffenhed: Bredde på døråbninger, lofthøjde, lokalestørrelse, adgang til køkken, etc.


Afvikling af arrangement:
Personale/bemanding ved arrangementer:
Ved bestilling af arrangementsløsninger hvori der indgår serveringspersonale eller anden form for bemanding stillet til rådighed af Bournonville´s Wild West Show & Event, møder disse i god tid inden arrangementets påbegyndelse.


Buffet/Mad:
Ved bestilling af arrangementsløsninger hvori der indgår bespisning af gæster, ankommer kokken i god tid inden spisning skal påbegyndes.

Kokken, som er underleverandør til Bournonville´s Wild West Show & Event, besidder alle nødvendige tilladelser og godkendelser.

Fri bar:
Ved bestilling af arrangementsløsninger hvori der indgår fri bar ad libitum, sørger Bournonville´s Wild West Show & Event for kvalificeret serveringspersonale hertil.


Spiritus:
Ved tilvalg af spiritus til arrangementsløsninger hvori der indgår fri bar ad libitum, kan dette vælges som en del af kuvertprisen (kundebetaling) eller som brugerbetaling kontant ved servering.


Aktiviteter:
De af Bournonville´s Wild West Show & Event opsatte aktiviteter ved et arrangement, skal bruges med omtanke og forsigtighed.


Underholdning:
Ved tilvalg af underholdning til en arrangementsløsning, skal kunden kunne stille omklædningsrum til rådighed til den/de optrædende.

Specifikationer omkring underholdning fremsendes sammen med bestilling heraf.

9. Underleverandører
I visse tilfælde hvor Bournonville´s Wild West rekvirerer leverancer fra underleverandører, såsom artister, optrædende o. lign., skal der ved aflysning/flytning af et arrangement betales fuldt honorar/vederlag for disse, udover de i afsnit 13 anførte betingelser.
 

10. Erstatningspligt – Kunde
Kundens/selskabets repræsentant eller den bestillende virksomhed hæfter til enhver tid for eventuelle skader som selskabets gæster måtte påføre de af Bournonville´s Wild West opstillede effekter og materiel.
 

11. Erstatningspligt – Bournonville´s Wild West
Bournonville´s Wild West kan under ingen omstændigheder gøres erstatningspligtig for skader påført kundens ejendom, områder og installationer eller andre lokaliteter under kundens ansvar, under forberedelse, afvikling og nedtagning i forbindelse med et arrangement.

Bournonville´s Wild West Show & Event kan ej heller gøres erstatningspligtig ved personskader påført selskabets gæster eller dennes ejendele, ved gæstens manglende omtanke og uforsigtig brug af opstillede aktiviteter eller ved personskader påført selskabets gæster eller dennes ejendele, af de opstillede dekorationseffekter.

12. Generelle betalingsbetingelser
Ved indgåelse/underskrift af kontrakt, betales et acontobeløb svarende til minimum 30% af arrangementets samlede pris angivet i kontrakten. Beløbet skal betales straks ved underskrift af kontrakt og senest 10 hverdage fra acontofakturaens datering.
Ved slutbetaling fremsendes slutfaktura med grundlag i kontrakten og oplysninger om endeligt deltagerantal. Fakturabeløbet skal være registreret på Bournonville´s Wild West´s konto senest 5 hverdage før arrangementets afholdelse.
Ved evt. efterfakturering fremgår betalingsbetingelser af faktura.
Fælles for alle faktura gælder at registrerings og kontonr. fremgår af faktura.
Ved betaling via bankoverførsel skal fakturanummer altid anføres og fremgå klart og tydeligt.
I tilfælde af kontant afregning på dagen, f.eks. i forbindelse med yderligere deltagere eller tilvalgsprodukter som ikke fremgår af slutfaktura, skal beløbet betales i kontanter inden arrangementets påbegyndelse. Check modtages kun efter forudgående aftale herom. 

13. Aflysning af arrangement – Kunde
Aflyses et kontraktligt indgået arrangement af kunden, er der følgende aflysningsbetingelser: Indtil 22 dage før arrangementets afholdelse faktureres kunden 50% af arrangementets fulde pris i henhold til kontrakten.
Senere end 21 dage før arrangementets afholdelse faktureres kunden 100% af arrangementets fulde pris i henhold til kontrakten.
Disse betingelser fremgår af kontrakten.

13a. Flytning af arrangement til anden dato – Kunde
I visse tilfælde kan der dog indgås aftale mellem Bournonville´s Wild West og kunden om at et arrangement kan flyttes til et andet tidspunkt end den i kontrakten anførte dato.

Indtil 22 dage før arrangementets oprindelige afholdelse, tillægges slutfaktura et flyttetillæg på 20% af arrangementets fulde pris i henhold til kontrakten.
Senere end 21 dage før arrangementets oprindelige afholdelse, tillægges slutfaktura et flyttetillæg på 50% af arrangementets fulde pris i henhold til kontrakten.
Ved indgåelse af aftale om flytning af et arrangement, udfærdiges en tillægskontrakt.
Indbetalt rate 1 faktura tilbagebetales ikke.

14. Aflysning af arrangement – Bournonville´s Wild West
Aflyses et kontraktligt arrangement af Bournonville´s Wild West, tilbagebetales det af kunden til enhver tid indbetalte beløb.

15. Force Majeure
Strejke, lock-out, ildløs, begrænsninger i leverancer eller andre ekstraordinære forhold og uforudsigelige omstændigheder, der ligger uden for parternes kontrol (force-majeure), berettiger Bournonville´s Wild West til hel eller delvis aflysning af et arrangement uden erstatningspligt fra nogen af parterne. Evt. indbetalte beløb tilbagebetales ikke, men kunden kan i fællesskab med Bournonville´s Wild West aftale en ny dato for arrangementets afholdelse uden tillæg af flyttetillæg.

16. Reklamationer
Skulle en kunde ønske at reklamere over et arrangement afviklet af Bournonville´s Wild West eller rejse krav om godtgørelse, skal dette meddeles Bournonville´s Wild West Show & Event hurtigst muligt og senest 30 dage efter arrangementet er afholdt eller skulle have været afholdt.

17. Klager, ris og ros
Klager, ris og ros kan fremsendes til Bournonville´s Wild West på info@bournonvilles.dk

Opdateret d. 1. januar 2017.